Hvis det var muligt at bestemme den remanente deklination, inklination, og intensitet i en kontinuerte serie ned igennem et borehul, ville man have et datasæt der kunne fastlægge alderen på materialet ganske nøjagtigt, idet disse data ville kunne henføres til de kendte sekularvariationer og polvandringskurver. Desværre er der stor usikkerhed på data målt under sådanne betingelser, og man må modellere de ukendte størrelser.
Alene intensiteten og/eller Suceptibiliteten vil kunne give nogle væsentlige oplysninger om det materiale/lag man borer igennem, og nogle gange kan alene bestemmelsen af polariteten i laget, være af stor betydning.
For at måle nogle brugbare parametre kræves der, med et magnetometer med en følsomhed på 0.1 nT., at det materiale der måles i har en magnetisering på mere end 10-3 Am-1. Dette betyder, at der ikke for alle boringer kan laves en meningsfuld magnetisk- log.
Ved en kontinuert serie af målingerne, vil opløsningen blive mindre, idet den enkelte måling vil blive påvirket af det opgivne materiale, dette vil ikke være tilfældet ved en prøve måling. Denne ulempe bliver dog opvejet mange gange af antallet af målinger der bliver foretaget i den kontinuerte serie. Desuden får man nogle resultater der ikke er blevet påvirket af varierende felter i forbindelse med udtagning.
Jeg har udelukkende taget hensyn til plane vandrette lag, idet der ved geometrisk matematik kan tages højde for et hældende lag. Selv om matematikken i princippet er enkel, kræver den dog nogle store udregningen, da der skal bestemmes en 3 x 3 matrix for hver måling ved en laghældning.
Jeg har kun overfladisk berørt matematikken til beregning af de magnetiske vektorer i 3D borehuller, idet dette er en videnskab i sig selv.