1969 Udstilling Horsens
- Details
- Category: Eiler Løndal, Scrap book
- Published Date
- Written by John Løndal
- Hits: 75
04-04-1969 Horsens folkeblad
Kunstmaler løndals Udstilling i Horsens Museum.
![]()
Et af Udstillingens karaktestiske Lærreder: »Mosearbejdere«.
![]()
Stille Morgen i Fiskergade.
Maleren Ejler Løn dal, der som omtalt for Tiden har en Udstilling paa Horsens Museum, er en Kunstner, der i sjælden Grad er i Besiddelse af Fornyelsens Evne. Uden at være helt yderliggaaende har har udviklet sig til en moderne og tiltalende Malemaade, der ikke er tilstræbt, men Udtryk for Kunstnerens særegne Evne til at akklimatisere sig rent malemæssigt set.
Derfor er hans righoldige Udstilling paa Horsens Museum ikke mindst interessant at iagttage for de mange her i Byen og paa Egnen, der i Forvejen kender Maleren Løndal. Dermed være ikke sagt, at andre ikke kan have Glæde af at besøge Udstillingen. Den er en smuk Repræsentation af en god Kunstners Arbejder, og Udstillingen, der er aaben Paasken over, fortjener at blive besøgt af mange.
Paa Horsens Museum har Kunstmaler Eiler Løndal arrangeret en Udstilling af sine nyeste Arbejder i Olie og Akvarel - en Udstilling, som ikke alene er tiltalende ved, at Paaskens mange Fridage giver Publikum rig Anledning til et Besøg, men ogsaa ved, at den giver den Besøgende en kunstnerisk Oplevelse.
- I Museets store, lyse Midterhal er ophængt ca. 50 af Løndals nyeste Arbejder, deriblandt de fra de sidste Ara i »den Frie« i København, og paa »den store jyske Udstilling« i Aarhushallen.
-Løndal viser igennem sine Oliemalerier Motiver fra Dagliglivet, fra By og Land, og naar igennem sin Gengivelser og sine Farver et Udtryk for en Fortrolighed med sine Motiver, der aftvinger den dybeste Beundring.
Fra Midtjyllands store Mosestrækninger henter han Indtryk fra Menneskenes Slid, viser Arbejdernes haarde Tag med det stride, haarde Materiale (Nr. 28), viser Kunstnerens Opfattelse og Skønhedsindtryk af Mosens tilsyneladende Intetsigenhed, og forener Sollysets Glans med dets Virkning over Arbejdets Bevægelser ( 82og 32) og løfter Emnet op i en klar Fremstilling til Beskuernes Belæring.
Men ogsaa Vesterhavet med dens afvekslende Udtryk i Sol og i Bygevejr kommer under L.s Behandling (f. Ex. i Nr. 36), her gengiver han Havets Voldsomhed og Himlens Byger i et Farvespil, som viser ham som den fremragende Maler, han er, han behandler Farverne til Fuldkommenhed.
Landskaber og Byens Gader gengives lige saa smukt og viser, hvilken Klarhed, Kunstneren er naaet til i sin Behandling af Lys og Skyggers Virkninger, gengivet i Farver.

