Font Size

SCREEN

Profile

Layout

Direction

Menu Style

Cpanel

1969 Horsens folkeblad

08-11-1969 Horsens folkeblad

 

Fornyelse hos 82-årig maler er,, tilbageblik"

Ejler Løndal, der for en menneskealder siden dekorerede Bygholm, har åbnet stor udstilling.

 

Maleren Ejler Løndals udstilling i Århus Permanente er i mere end een henseende noget ud over det almindelige. Det er ikke hverdagskost, at en 82-årig kunstner præsenterer sine arbejder for et større forum, og det er usædvanligt, at en maler i sin høje alder pludselig finder helt nye udtryksformer, hvorefter man opdager, at dette „nye" i realiteten er noget, han har beskæftiget sig med for et halvt århundrede siden! Vi kunne også nævne et eksempel, som for nogle måske kan forekomme kuriøst, men som i høj grad må tages med i bedømmelsen af dette menneske. Har han - en sjælden gang - villet sælge et billede til private, har han forlangt at se, hvor det skulle hænge, og har omgivelserne ikke passet ham, har han simpelthen trukket sit billede tilbage igen.

Det har intet som helst med åndshovmod at gøre, men er formentlig dikteret af malerens ønske em, at hans billede skal virke på den bedste måde og dermed give beskueren den oplevelse, som det har været for Løndal selv at skabe det. Hans bestemte opfattelse af tingene har også ført til adskillige diskussioner med skovrider Ladefoged, om hvordan en skov skal være. „Jamen, kunne Løndal sige, jeg har for år siden malet skoven, som den bør se ud".

Levet for at male

Dette med omgivelserne har også spillet ind i Løndals beslutning em at skænke Århus kommune en lang række af sine malerier og akvareller. I forvejen hænger der talrige Løndal-billeder i institutioner og offentlige kontorer i Århus. Det har simpelthen været hans ønske, at så mange mennesker som muligt skulle søge at finde glæde i hans arbejder. Desværre har Ejler Løndal ikke selv været i stand til at komme på udstillingen i Århus Permanente, fordi han for tiden ligger på hospitalet.

Som hans søn siger det: Ejler Løndal har aldrig malet for at leve, men levet for at male. Da han som ganske ung slog sig ned i Horsens, efter at have været på valsen, begyndte faktisk hans tilværelse som kunstmaler. Det ligger det, man ville kalde en menneskealder tilbage. I Horsens blev han gift, i Horsens virkede han i en årrække som malersvend, og i Horsens opdagede man, at der rullede en kunstners blod i hans årer.

 

Opgaven til Bygholm

Her i byen hænger mange af hans billeder, på museet og i private hjem og institutioner. Han ville hellere beskæftige sig med kunst end male døre og vinduer. Lensgreve Gimmerlams på Bygholm bestilte ham til at udføre en dekorativ opgave. Det blev til et par meget store malerier med rytterfejder, billeder som stadig findes på Bygholm, om end tiden er faret hårdt frem mod dem. Denne opgave har Løndal tilsyneladende aldrig glemt. i hvert fald findes der i hans samling et par malerier, hvor han har genskabt meget af de samme situationer, og de tegner sig lysende klare.

 

På udstillingen vil man finde et keramisk arbejde, som er skabt i 1918. Det er værd at bemærke sig. Det er fremstillet i Hansted, og motivet er tang, snegle og fisk. På den tid fabulerede Løndal over, hvad der

kunne findes af „sære" ting i vandet, og nu - 50 år efter - er disse motiver dukket op igen. Det sker i nogle abstraktioner, som for den, der ikke kender noget til den gamle malers tilværelse, kan virke ny. Men det er altså noget, der er dukket op i hans erindring, og som han har ønsket at give udtryk for igen. Det er overordentligt sobre og også spændende arbejder. Og de viser ham som den evige fabulant, hvad de udstillede malerier fra ældre tid måske ikke røber så meget om.

 

Kulturhistorie

Ejler Løndal har altid været kunstner helt ind i sjælen. For ham var farven, ikke formen det afgørende, og når man går rundt på udstillingen, vil man få en understregning heraf. Han kan skildre mennesker, han kan finde lyset i det hverdagsagtige. Lad os nævne et vidunderligt billede som „Gamle Graves", „Fiskeauktion", ,Høstslet tipperne", .Pramdragerne ved Gudenåen" og „Beskyttelsesrum". Der gemmer sig ikke så lidt kulturhistorie i mange af hans malerier, som det er tilfældet med nogle af hans skulpturelle arbejder.

Det er velgørende igen at blive konfronteret med kunstneren eg mennesket Ejler Løndal.

 

P. N.

You are here: Home Genealogy Løndal Eiler Løndal, Scrap book 1969 Horsens folkeblad