1969 Silkeborg Avis
- Details
- Category: Eiler Løndal, Scrap book
- Published Date
- Written by John Løndal
- Hits: 59
Silkeborg Avis 29-10-1969.
Kunstgave til Silkeborg
En søn af maleren Eiler Løndal, Århus, farvehandler Knud Løndal, Fredericia, har på sin fars vegne tilbudt Silkeborg by en gave i form af seks af faderens malerier til ophængning i en offentlig bygning - rådhus eller skole, nævnes der, og billederne ophænges formentlig alle på rådhuset. De blev i aftes vist frem for Silkeborg byråds medlemmer i det lukkede møde, og byen tager med tak mod den smukke gave.
Eiler Løndal har tilknytning til Silkeborg og egnen her. Hans bror var afdøde malermester Anton Løndal, der boede her i mange år.
Silkeborgs fine kunstgave
Nu har de seks malerier, som Silkeborg by har fået skænket af maleren Eiler Løndal, fået deres fremtidige pladser på byens rådhus. To af dem er hængt op i det store ekspeditionslokale, fire i forskellige andre kontorlokaler, og de vil blive til glæde både for rådhusets medarbejdere og for byens borgere, som har ærinde i administrationsbygningen. Fire af billederne har motiver fra kågfarten på Gudenåen, to af byens og egnens teglværksindustri, og ikke alene motiverne, men også kunstneren har lokal tilknytning. Eiler Løndal stammer fra egnen her, og hans broder, nu afdøde malermester Anton Løndal, havde forretning i byen i mange år. En anden broder var maleren Thorvald Løndal også en anerkendt kunstner.


