1969 Århus Avis
- Details
- Category: John Friis Løndal, Scrap Book
- Published Date
- Written by John Løndal
- Hits: 65
Århus Avis 04-11-1969.
Stor kunstgave til Århus by
Den 82-årige Århus-maler Eiler Løndal, har ønsket at skænke Århus kommune en række af sine oliemalerier, fortrinsvis dem med motiver fra Århus by. Der følger ikke nogle særlige betingelser med gaven, blot har maleren bedt om, at billederne må blive hængt op, hvor de passer ind i miljøet. Der kan blive tale om omkring 30 malerier med motiver fra byen. En del af dem er også af historisk interesse, idet de afbillede bypartier nu er undergået væsentlige ændringer. Ifølge rådmand Rudolf Jensen vil man udvælge omkring 25 malerier foruden 30 akvareller, som maleren ligeledes har tilbudt.
Eiler Løndal har tidligere solgt enkelte billeder til Århus kommune, desuden hænger der 30-40 akvareller på hovedbiblioteket i Mølleparken, som også er en gave fra maleren.
Eiler Løndal vil gerne, at billederne kommer til at hænge, hvor de bliver set at mange mennesker. Der vil sikkert først og fremmest blive tale om skoler.
Eiler Løndal, som for tiden ligger syg, havde i festugen i september en retrospektiv udstilling på Århus Permanente.
Løndals billeder har de sidste dage hængt i rådhusets kantine, og råd
husets personale har været med til at bestemme, hvilke billeder, der
skulle vælges ud. Her ses rådhusforvalter Tage Nielsen og rådmand
Rudolf Jensen med et af de billeder, der fik flest stemmer. Det forestil
ler et kig ned gennem Snævringen set fra Mejlgade.


